in

Sådan forbereder I jer på skolelivet

Inden skolestart vil I sikkert få at vide fra børnehaveklasseledere eller SFO-personale, ”hvad der er godt at kunne”, når man starter i skolen. I har måske fået en hel tjekliste med alle de forudsætninger, der skal være tilstede hos en skoleelev. Der vil være punkter jeres barn kan til fingerspidserne, og andre de har svært ved. Herunder kan I få ideer til, hvordan I kan opøve nogle af de færdigheder og kompetencer, som mange børnehaveklasselærere fremhæver.

Krop og motorik

Hvis I vil træne jeres barns motoriske færdigheder, kan I kan gøre brug af følgende ideer (som sikkert i forvejen er velkendte fra børnehavelivet):

  • Lade dit barn lege med blyanter, farver og sakse, samt male med pensel eller lave perleplader. Træn at male indenfor stregerne og at klippe ud efter en skabelon. Det styrker alt sammen finmotorikken.
  • Kast med bold, lav hinkebane på vejen og gå på line på et reb, I ligger på jorden.
  • Leg i naturen og skab mulighed for kropslig udfoldelse (lav huler, klatr i træer, balancer på træstammer, hop fra sten til sten).

Sproget

I børnehaveklassen skal børnene lære alle bogstavernes lyde og på den måde lære at læse. I kan støtte den udvikling ved at:

  • Læse højt for barnet (historier, rim og remser). Det giver barnet et større ordforråd og en genkendelse af ordenes betydning og lyde.
  • Læse historier højt for jeres barn og tal om indholdet
  • Lade barnet fortælle jer om oplevelser og giv jer tid til at lytte og spørge ind til det fortalte. Synge sammen.

Ovenstående kan også være med til at træne barnet i at forklare sig og tale forståeligt om et givent emne.

Det sociale liv

For det 5-6 årige børn er kammeratskabet helt essentielt, og jo bedre man er til de sociale spilleregler, desto nemmere vil det være at skabe sociale relationer i klassen.

Det er en stor ting i denne alder at skiftes til at bestemme, hvad og hvordan der skal leges. For nogen er der behov for at træne at tage initiativ til en leg, for andre kan det være et spørgsmål om at øve sig i at lade andre bestemmer. Og så er der alt det ”taktiske”: Det kan være nyttigt at kunne sige ja til et spil UNO, selvom man ikke synes, det er så spændende, men så er man med og kan bestemme det næste spil eller den næste leg.

Derhjemme kan I øve det ved at:

  • Skiftes til at finde på lege og at lade ”førsteretten” gå på tur.
  • Spille forskellige slags spil, hvor barnet også prøver at tabe og skal indordne sig under de regler, spillet har.

I kan også styrke jeres barns robusthed ved at invitere legekammerater med hjem og ved at give mulighed for at han eller hun kan lege med børn gennem sport, spejder, legeaftaler hos andre osv. Det er også med til at træne det at gøre sig gældende i en gruppe og at indordne sig under andres regler.

Hvis jeres barn er tilbageholdende eller ofte kommer i konflikt med andre børn, så kig med når der leges og forsøg at tale med dit barn om, hvad der måske kunne gøres anderledes. Giv konkrete eksempler på, hvad man kan sige, hvis man vil invitere til leg. Tal om hvad man så kan gøre, hvis de svarer nej eller ja. Ved konflikter kan det være en idé at spørge ind til, hvor i legen det blev svært og lad barnet komme med forslag til, hvad man kunne have sagt eller gjort i stedet. Måske kan man endda blive enige om et eller to punkter man selv vil forsøge at gøre anderledes næste gang en leg er ved at ende på en dårlig måde: Fx ”Jeg vil hente en voksen”, ”Jeg vil sige til ham, at første regel kan han bestemme, den næste bestemmer jeg.”

Jer forældre som rollemodeller

Husk, at jeres børn gør det i gør og ikke nødvendigvis det i siger…. Så hvis i gerne vil vise jeres barn hvordan man bedst kommunikerer med andre børn, kan i gøre en stor forskel ved at starte med jer selv

Forbered dit barn på at løse opgaver og følge regler

I skolen kommer der mange beskeder i løbet af en dag og i børnehaveklassen er det vigtigt at kunne indstille sig på, at det er den voksne der bestemmer og sætter dagsordenen. Barnet skal også kunne tage imod en instruktion og løse en bunden opgave.

Derhjemme kan I:

  • Give jeres barn forskellige beskeder og undersøge, om de kan følge den. Det kan eksempelvis være; Gå ud i køkkenet og hent en ske og kom her tilbage; hent dine sokker i øverste skuffe på værelset; hæng jakken op på knagen og stil dine sko på plads osv. Hav også gerne simple regler i hjemmet som skal følges, fx omkring at hænge sit overtøj op, at bære ud fra bordet osv.
  • Læse historier højt for jeres barn og tal om indholdet
  • Lade barnet fortælle jer om oplevelser og giv jer tid til at lytte og spørge ind til det fortalte. Man kan også øve den aktive lytning, ved at skiftes til at tale ved bordet og vente på at få ordet.
  • Spille spil sammen og tal om reglerne.

Ved at øve disse ting får jeres barn fokus på det at modtage en eller flere beskeder på samme tid og derefter følge den/dem. De trænes i at lytte og være opmærksomme, vente på tur og forstå en fælles besked og en fælles regel.

Et skolebarn er helt klar til at have bundne opgaver derhjemme fx tage sin tallerken ud og sætte den i opvaskemaskinen, rydde op på sit værelse, hænge sin jakke op eller hjælpe med madlavningen. Ved at have sådanne pligter hjælper I jeres barn med at forstå, at de selv spiller en vigtig rolle i hjemmet ved at skulle udføre deres opgaver. Dette kan sagtens overføres til skolen, hvor det ikke vil føles så anderledes at skulle udføre en bunden opgave.

What do you think?

125 Points
Upvote Downvote

Written by admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

0