in

Din første skoledag

Skal du snart i skole? Har du sommerfugle i maven? Her kan du læse lidt om, hvad der tit sker på første skoledag.

Den første skoledag starter som regel med, at alle de nye skolebørn og deres forældre samles i skolegården eller en stor sal. Her kan der være underholdning fra de andre børn på skolen, og måske er der en tale fra skolelederen, som er den, der bestemmer mest på skolen. Når man kommer ud fra samlingen, er der ofte en masse børn, fra 1. og 2.klasse, der står på en lang række med flag. Det gør de for at sige velkommen på skolen. Det samme gjorde de ældre elever for dem, da de startede i skole. Måske skal man gå igennem rækken med sin far eller mor. Bagefter går man over i sin klasse sammen med sin nye klasselærer. Inde i klassen finder man sin plads, og der vil sikkert stå dit navn på et lille skilt, så du ved lige præcis, hvor du skal sætte dig. Læreren vil nok sige hej og velkommen til både jer og jeres forældre og fortælle lidt om hvad I skal lave i 0. klasse. Så skal mor og far gå ud. De bliver nok på skolen og drikker en kop kaffe med de andre forældre, imens I enten leger en leg eller løser en opgave i klassen. Aller først skal man sige sit navn og høre, hvad de andre hedder. Læreren fortæller også, hvad han eller hun hedder, og hvad I skal lave. Det kan også være I får lov til vise jeres taske og penalhus frem. Penalhuset kommer måske i brug, hvis I skal tegne eller løse en opgave.  Måske lærer I en sang, som man kan synge for sine forældre bagefter. Så er den første skoledag allerede slut, og du kan for alvor sige, at NU går du rigtig i skole!

En god skolesang 🙂

”Her i skolen”

Melodi: ”I en kælder en sort som kul”

Her i skolen hedder vi, børnehaveklasse

Skæg og spille kan vi li’

Vi kan lær’ en masse

Hoppe, spille 123

Tegne skrive ABC

Være kammerater, lige fra vi starter

What do you think?

-1 points
Upvote Downvote

Written by admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loading…

0