in

Jubii Første skoledag

Jubii, nu nærmer den første skoledag sig. Efter at have glædet sig hele sommerferien, kommer endelig den dag hvor jeres barn skal starte i skole.

Typisk vil dagen starte kl.10 og slutte 11.30, det er en kort dag hvor børnene skal sidde i deres klasselokale. Det er en god ide at tage fri fra arbejde denne dag hvis det er muligt, så i kan nyde dagen sammen med jeres barn og så lave noget hyggeligt sammen om eftermiddagen.

Når I ankommer til skolen vil i typisk blive inviteret med ind i klassen, hvor læreren byder velkommen og i kan tage billeder af jeres barn. Herefter går forældrene ud af klassen og i får mulighed for at møde de andre forældre og få en kop kaffe. Der kan sagtens være børn der bliver kede af det, når far og mor går. Her må I stole på at børnehaveklasselederen ved hvad hun gør og kan trøste det barn. Som regel synes børnene det er så spændende at starte og tiden flyver afsted. Man tager som regel en navnerunde, synger en sang og viser sit penalhus frem. Måske får børnene en bog med hjem eller får set deres nye skema, alt sammen nyt og spændende.

Dagen er kort, men fyldt med indtryk; nye voksne, nye kammerater, nye regler. Der er meget at skulle forholde sig til. Når I henter jeres lille nye skoleelev, vil han eller hun måske sætte en masse ord på alle disse indtryk – og måske vil I set ikke få nogen fortællinger. Lad selv jeres barn tage initiativet til at fortælle, når det er parat – og sørg for en rolig eftermiddag.

Hvis man synes at barnet slet intet fortæller, så prøv at fortæl om jeres egen første skoledag. Dengang man startede spildte man måske på sin nye kjole i bar nervøsitet og glemte næsten sin skoletaske. Man var måske både spændt men samtidig nervøs, ja havde faktisk helt sommerfugle nede i maven.

I dagene efter skolestart kan det være en god ide at barnet får et par gode korte dage, I kan måske alliere jer med bedsteforældre der kan hente lidt tidligere. Prøv ikke at have for mange andre planer, end bare det at starte i skole, det er en mundfuld i sig selv at starte. Vil I læse mere om skolestart og barnets reaktioner herpå, så følg med her på siden hvor vi skriver artikler der passer til skolestart.

What do you think?

Written by admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

0